23948sdkhjf

Eksperter rystede over Netto

Fødevarekontrollen beskylder Netto for ikke at fjerne brød med glas.
I slutningen af juni skete et hændeligt uheld med et lysstofrør, der gik i stykker hos Kohberg, der producerer toastbrød for Netto, fortæller Ekstra Bladet.

Fødevarekontrollen slog alarm på grund af risiko for glasskår og Netto og forbrugerne fik besked på at kassere brødet, men ved en stikprøvekontrol tre dage efter havde to butikker i Stenløse og Taastrup stadig ikke fjernet brødet. Det har rystet eksperter, skriver avisen.

- Det er tale om en ganske grov overtrædelse med en betydelig sikkerhedsmæssig risiko, så vi ser på det med stor alvor. Det er helt uacceptabelt, at Netto bliver gjort opmærksom på, at der er en sundhedsrisiko, men alligevel undlader at trække brødet tilbage, siger Fødevarestyrelsens sektionsleder, Martin Birk Hansen.

Netto afviser anklagerne.

- Fødevaresikkerhed kommer i første række i Netto, og derfor skal vi reagere med den største omhyggelighed og ildhu, når der er tilbagetrækninger. I dette tilfælde er vi dog helt uenige i afgørelsen, da vi ikke mener, at det omtalte brød har været på vores hylder. Derfor overvejer vi nu mulige videre skridt i sagen, skriver Netto til Ekstra Bladet.

Kilder med indsigt i sagen uddyber, at Netto hævder, at brødet fandtes i butikkerne, men ikke var til salg.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11